Bomber

Bomberjakken har tætsiddende, kropsnær facon. Vælg størrelse efter dit brystmål, og husk, at strik giver sig. Jakken strikkes nedefra og op. Ryg og forstykker strikkes frem og tilbage på lang rundpind, og ærmerne strikkes rundt med magic loop (eller strømpepinde). Ribkanter strikkes som drejet rib og med striber. Strik hele tiden med to tråde garn sammen – en af hver kvalitet.

Størrelse: S (M) L (XL) 2XL
Brystvidde (kropsmål): 84 (90) 96 (100) 113 cm
Længde: Ca. 47 (51) 56 (60) 64 cm
Strikkefasthed: 10 cm x 10 cm = 20 m x 28 p i glatstrik (med to tråde garn – en af hver kvalitet)
Pindestørrelse: Rundpind 3,5 mm og 4,5 mm, 80/100 cm lange (evt. strømpepinde eller 40 cm rundpind til ærmer)

Garn
“Baby Merino” fra Infinity Hearts
“Super Kid Silk” fra Mayflower
(Alternativ: ”All Day Organic” og ”Kid Seta” fra Gepard) De to garntyper strikkes sammen – en tråd af hver kvalitet.

Garnmængde
“Baby Merino”
Farve A (= forstykker, ryg og striber): 200 (200) 250 (250) 300 g Farve B (ærmer og striber): 100 (150) 150 (200) 250 g
“Super Kid Silk”
Farve A: 75 (75) 100 (100) 125 g
Farve B: 50 (50) 50 (75) 75 g

Tilbehør:
5 (5) 6 (6) 6 knapper, 20 mm i diameter evt. et mærke til påsyning 

40,00 kr.