Vores poncho er en restegarns poncho. Den er højhalset og har en drejet ribkant hele vejen rundt. Alt er tilladt. Du kan strikke glatstrik eller retriller, lave striber, intarsia, mønstre eller samle masker op for at danne firkanter, der overlapper hinanden. Du kan også strikke lapper, som du syer sammen.
Der er ingen regler. Vælg garn i nogenlunde samme tykkelse. Suppler evt. med følgetråd, eller læg garnet dobbelt. Den viste poncho er strikket på pind 5 mm og vejer cirka 400 g.